Tumormarkørens størrelse er et mål for svulstens aggressivitet.
Jo højere tallet er, jo mere aggressiv er svulsten.

Lad os tage bugspytkirtelkræft (pancreas cancer) som
eksempel. Vi har en fremragende tumormarkør for pancreas
cancer, der hedder CA-19-9. Hos normale er den mindre end
37, og vi har på Humlegaarden set målinger gående fra 50 op
til 530.000. En tumor med et højt tal skal naturligvis behandles
betydeligt mere aggressivt, medens en tumor med lavt tal
muligvis slet ikke er kræft. Det har vi set eksempler på.

Lad os tage en sygehistorie med en høj tumormarkør:
En 41-årig svensk kvinde, gift og mor til to børn, blev indlagt
på det lokale sygehus den 19.01.2005 på grund af mave-
smerter i 4 uger. Under indlæggelsen fandt man en højresidig
brystkræft med lunge-, lever- og knoglemetastaser.
I leveren var der multiple metastaser i begge leverlapper i
størrelsen 1-2,5 cm. Desuden spredte rundfortætninger i
begge lunger i størrelsen 2-3 mm. Desuden viste knogle-
scintigrafi multiple aktivitetsøgninger i hele rygraden, i
ribbenene på begge sider, i brystbenet og skulderregionen på begge sider. Også mange abnormiteter i bækkenet, og i lårben.
Patienten var østrogenreceptorpositiv, progesteronnegativ.
Desuden en stor lymfeknude i højre armhule.

Patienten kom på ophold på Humlegaarden den 12.02.2005,
og ved ankomsten var CEA 5.767(femtusindesyvhundrede-
ogsyvogtres) (normalområde mindre end 2,5) og CA-15-3 var
313 (normalområde mindre end 30).
De to tumormarkører vi bruger ved brystkræft CEA og CA-15-3
var altså stærkt forhøjede.

Vi påbegyndte behandling med misteltenpræparatet Helixor M i
stigende dosering samt lokal hyperthermi og vore øvrige be-
handlinger, og den 17.02 påbegyndte patienten behandling
med kemostofferne Xeloda, Farmorubicin og Taxol hver 3. uge.
Ultimo februar får man besked på, at

patienten er Her-2-Neu positiv, og man fravalgte nu Xeloda til
fordel for Herceptin.

Efter udskrivningen fra Humlegaarden den 14.03.2005 fortsatte
hun med ambulante hyperthermibehandlinger, og cancer-
angrebene forsvandt gradvist på den givne terapi. Tumormarkørerne faldt og var helt normale primo september.

Hun stoppede sin behandling med Taxol og Farmorubicin medio
oktober, men fortsatte med Herceptin hver 3. uge og får dette
stadigvæk. Hun begyndte på antihormonet Femar den
20.10.2005 og får dette endnu.

Hun fik fjernet sine æggestokke den 08.12.2005 og samme dato
fjernede man også for en sikkerheds skyld højre bryst. Det viste
sig, at der ikke var noget cancervæv tilbage i dette.

De sidste tumormarkører blev målt i januar 2006 og var fuld-
stændig normale. Der er ikke nogen kræft tilbage hverken i
lever, lunger eller knogler. Der er således tale om en komplet
remission.

Hun har lige været på skiferie i Piemonte i Italien og har det ved
vor seneste kontakt medio marts 2006 vældig fint og følger vort
fulde injektionsprogram med Helixor M 50 mg 3 x per uge samt
vore forskellige levermedikamenter.

Familien lever nu igen et helt normalt liv, fortæller hendes mand.
Set fra et tumormarkør-mæssigt synspunkt er det usædvanligt
for en brystcancerpatient, at CEA var højere end CA-15-3, og
desuden højst usædvanligt, at CEA var så høj, som den var.
Dette er udtryk for en meget aggressiv cancer.

Som vi imidlertid ser, og som vi har pointeret så mange gange,
giver netop kombinationen af naturmidler og hyperthermi med
traditionel cancerbehandling et fremragende resultat.